Aktinisk Keratose

Aktiniske keratoser er almindelige hudforandringer forårsaget af soleksponering eller solarieeksponering over en lang periode. Ca. 10 % af befolkningen over 40 år har en eller flere aktiniske keratoser. Aktiniske keratoser findes normalt på soleksponerede områder som hoved, hals, arme, hænder og skuldre.
 

Risikofaktorer for at udvikle aktiniske keratoser er:


• Forlænget soleksponering
• Solbadning i solarium
• Udendørs aktivitet
• Lys hudtype (Fitzpatricks hud type I og II – Bliver let solskoldet)
• Hvis man tidligere selv har haft hudkræft eller har hudkræft inden for familien
• Nedsat immunforsvar
 

Aktiniske keratoser er ofte flade, ru og rødlige pletter på 0,5-2 cm, og de viser sig ofte i områder. I nogle tilfælde kan aktiniske keratoser være vanskelige at se med det blotte øje, men de kan føles som sandpapir. Aktiniske keratoser kan udvikle sig til hudkræft og bør derfor vurderes af en læge.